KULTUR:KUR

Køb billet til tre attraktioner i Kolding og spar penge.

Adgang til Koldinghus, Trapholt og Dronning Dorotheas Badstue

Hent vores flyer om Kultur:Kur

Pris for alle tre til kun

kr. 350,- pr. billet.
Spar ca. 30% på normalprisen.

 

Koldinghus

Det er en særlig oplevelse at nærme sig Koldings gamle kongeborg. Fra sin slotsbanke højt hævet over byen, vækker slottet ærefrygt. Det var netop meningen, da Koldinghus blev anlagt i 1268-tallet for at vogte over kongerigets grænse mod syd. I dag rummer slottet Museet på Koldinghus. Her kan du bl.a. se landets største samling af dansk sølv fra renæssancen til nutiden. Ruinsalen er det absolutte højdepunkt for alle, som interesserer sig for arkitektur.

Besøg også Det Kongelige Udklædningsværksted,  den dystre fangekælder eller nyd udsigten udover byen og fjorden fra Kæmpetårnet I den hyggelige gamle kælder under slottets nordfløj, finder du MADKÆLDEREN. Hver dag til frokost serverer MADKÆLDEREN en klassisk frokostbuffet med et udvalg af det bedste fra det traditionelle, danske frokostbord tilberedt af sæsonens lokale råvarer.

 


Koldinghus

Jubilæumsudstilling
Magtens smykker fra 5. maj – 30. september 2018
Forhøjet entré-pris i denne periode: 125 kr. for voksne. 0 kr. for børn
 
I anledning af Koldinghus’ 750-års jubilæum viser Koldinghus særudstillingen MAGTENS SMYKKER,  hvor prægtige smykker fra europæiske kongehuse og museer fortæller om magt og stil fra 1268 til i dag. Udstillingen samler et enestående udvalg af sagnomspundne og historiemættede smykker, som magtfulde mænd og kvinder igennem 750 år har båret og viser, hvordan guld, diamanter, rubiner og perler igennem tiderne er blevet brugt til at signalere magt og status.

 

Trapholt

1081/872: Trapholt – en unik oplevelse
Moderne kunst og design i unikke arkitektoniske rammer i naturskønne omgivelser er kernen i Trapholt oplevelsen. Den imponerende arkitektur på en bakketop med storslået udsigt ud over Koldingfjord er skabt af Boje Lundgaard. Udstillingerne med dansk og international moderne kunst og design er sanselige og debatskabende. I Trapholts samling finder man Michael Kvium, Julie Nord og Martin Bigum side om side med danske møbelklassikere såsom Wegner, Finn Juhl, Børge Mogensen og Nana Ditzel. Trapholts guider laver dagligt gratis introduktioner i alle museets udstillinger, og der er dagligt guidede ture i Arne Jacobsens sommerhus. Nyd et besøg i Trapholts cafe med den storslåede udsigt over Kolding fjord fra panorama vinduerne eller på terrassen i C. Th. Sørensens berømte parkanlæg. Besøget afsluttes i Trapholts velassorterede designbutik.

Store udstillinger 2017-2018
Michael Kvium – Think Bigger: marts 2017 – december 2018
EAT ME – mad i kunst og design: september 2017 – maj 2018
Kirstine Roepstorff - solo: januar 2018 – november 2018
Kay Bojesen: september 2018 – maj 2019


Dronning Dorotheas Badstue

Lidt kongelig har man jo lov at være….
I Dronning Dorotheas Badstue står vore medarbejdere klar til at give dig den skønneste wellness oplevelse. Læn dig blot tilbage og lad dig forkæle i vores historisk indrettede spa. Badstuen kan byde på en lang række faciliteter som sauna inde og ude, relaxbassin, udespa, dampbad, lysterapi,
duftbassin, saltvandsbassin og koldtvandsbassin - herudover tilbyder vi et stort udvalg af behandlinger.
Billetten giver adgang til alle faciliteter i Dronning Dorotheas Badstue, undtagen om lørdagen, hvor der kræves tilkøb af behandling.

Fakta:  På sydsiden af Koldinghus lå i tidligere tider en badstue til brug for slottets gæster og beboere. Der var kun adgang for særligt Inviterede – adlen og kongehus m.v. Den nye Dronning Dorotheas Badstue åbnede som en del af SlotssøBadet i sommeren 2008 og har siden da haft stor succes med et meget stort besøgstal fra både ind- og udland.

.

Dronning Dorotheas Badstue
Badstuen som giver dig de skønneste wellnessoplevelser

Layout & Design; blaakjaer.dk